Læs her nogle af vores henvendelser til ministre, pressechefer, redaktører mm. Vi stiller spørgsmål til dem, der har et ansvar for at skabe et retvisende billede af klimakrisen og handle herefter.
Fra Mogens Humlekrog Greve
Professor på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet
1. Hvor ser du den største forskel på de resultater, som I er kommet med, og så regeringens udlægning af dem?
Svar:
Vores tolkning var umiddelbart; det her er alvorligt, nu skal vi have fart på vadlægningen. Vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at resultaterne skulle bruges til at mindske vores indsats på klimaområdet.
2. Regeringen kalder dette en god nyhed for klimaet. Er der noget godt nyt i det, I er kommet frem til?
Svar:
Det er en rigtig dårlig nyhed for klimaet; kortene viser store irreversible udledninger af CO2.
3. På en skala fra 1-10, hvor overrasket blev du, da du så, hvordan regeringen læser jeres undersøgelse?
Svar:
Jeg vil umiddelbart sige 10; jeg blev faktisk lidt lamslået.
4. Vil du gå så vidt som til at kalde regeringens udmeldinger for "misinformation"?
Svar:
Man skal være utrolig forsigtig med sådan en påstand, men der er i hvert fald en meget kreativ tolkning af vores resultater. Oven i det udstiller sagen, hvor uegnet vores klimaberegningsmodeller er i forhold til lavbundsjorderne. Der har været så stor fokus på gode tal i klimaregnskabet, at man har glemt effekten på klimaet.
BESVARET
1. Vores tolkning var umiddelbart; det her er alvorligt, nu skal vi have fart på vadlægningen. Vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at resultaterne skulle bruges til at mindske vores indsats på klimaområdet.
2. Det er en rigtig dårlig nyhed for klimaet; kortene viser store irreversible udledninger af CO2.
3. Jeg vil umiddelbart sige 10; jeg blev faktisk lidt lamslået.
4. Man skal være utrolig forsigtig med sådan en påstand, men der er i hvert fald en meget kreativ tolkning af vores resultater. Oven i det udstiller sagen, hvor uegnet vores klimaberegningsmodeller er i forhold til lavbundsjorderne. Der har været så stor fokus på gode tal i klimaregnskabet, at man har glemt effekten på klimaet.
Til Landbrug og Fødevarer
Landbrug og Fødevarer
Kære Landbrug og Fødevarer,
Jeg er journalist på Rydfladen, som er et initiativ til fremme af dansk klimajournalistik. Vi udkommer på Instagram og har et spørgsmål til jer.
Der er ingen tvivl om, at danskerne og europæerne ønsker bedre dyrevelfærd. Samtidig er der store politiske krav til, at landbruget skal bidrage med sin del for at reducere vores CO2-udledninger. Vi ser jer agere enormt proaktivt, når det kommer til kampagner og deltagelse i forskning.
Mit spørgsmål er derfor: Hvor mange penge bruger I på at fremme dyrevelfærd og reducere CO2-udledningen? Og hvor mange penge bruger I på at lave markedsføring om, at I fremmer selvsamme? Hvor meget dyrevelfærd og CO2-reduktion kunne man få for jeres årlige marketingbudget?
Jeg synes, det er i forbrugerens interesse at vide, hvordan I arbejder med den udfordring, som danskernes holdning til dyrevelfærd må være for jer. Man forsvarer tit Danmarks exceptionelt store produktion af animalske produkter med, at det er det, forbrugerne efterspørger, men hvordan ser I jeres rolle i den forbindelse? Øger I ikke netop selv efterspørgslen på disse klimaskadelige produkter, når I bruger penge på kampagner, der skal fremme salget af dem? Når I fx forsøger at øge salget af svinekød ved at kalde et svin en gris? Når I vil have det til at hedde 'minuttern' i stedet for "skinketern'?
Jeg håber på hurtig respons og lægger både mine spørgsmål ud til inspiration på vores Instagramprofil samt jeres svar, når jeg har dem i hænde. Jeg glæder mig meget til at høre fra jer.
Vh Iben/Rydfladen
AFVENTER SVAR
Til Skatteministeriet
Ministerium
Hvorfor indeholder jeres egen pressemeddelelse ikke nogen citater fra ministeren om, at det vigtige arbejde igen udskydes? Skyldes det manglende interesse for sagen, eller opfatter I ikke det som jeres ansvar? https://skm.dk/aktuelt/presse-nyheder/pressemeddelelser/ekspertgruppen-for-en-grøn-skattereform-afleverer-rapport-til-februar-2024
BESVARET
Hvornår blev ministeriet bekendt med denne forsinkelse?
Vi blev orienteret direkte af Michael Svarer den 23. november, men havde ingen dialog om, hvordan det skulle meldes ud til pressen (udover at jeg meddelte ham, at vi ville udsende en pressemeddelelse).
Hvem besluttede, at det skulle meldes ud gennem et interview i mediet Agriwatch?
Det gjorde Michael Svarer selv.
Hvorfor indeholder jeres egen pressemeddelelse ikke nogen citater fra ministeren om, at det vigtige arbejde igen udskydes? Skyldes det manglende interesse for sagen, eller opfatter I ikke det som jeres ansvar? https://skm.dk/aktuelt/presse-nyheder/pressemeddelelser/ekspertgruppen-for-en-grøn-skattereform-afleverer-rapport-til-februar-2024
Det skyldes, at der er tale om en uafhængig ekspertgruppe, og vi kan ikke gøre andet end at tage forsinkelsen til efterretning. Ministeren svarede følgende til tre medier, der henvendte sig:
"Jeg havde forventet, at ekspertgruppen var klar i efteråret 2023. Nu har den meddelt, at den først udkommer til februar. Det tager jeg til efterretning, selvom jeg havde foretrukket, at den var klar nu."
Til Kulturministeriet
Kulturministeriet
Jeg skriver til dig på vegne af det journalistiske initiativ, #rydfladenforklimaet, som du kan læse mere om her: https://www.rydfladen.dk/, eller på vores profil på Instagram. Jeg skriver til dig, fordi vi interesserer os for og har skrevet om de grønne betingelser, som TV2 og DR stiller til eksterne produktioner. Det er nemlig sådan, at TV2 stiller krav om, at alle eksterne produktioner skal klimarapportere fra 2024, som du kan læse her: https://producent.tv2.dk/baeredygtig-produktion/. Samtidig opfordrer DR fortsat kun deres eksterne producenter til at følge grønne retningslinjer, men stiller endnu ingen krav. Vores spørgsmål er, hvad ministeren siger til, at det er TV2, der går forrest med at stille grønne krav, og ikke DR? Er det tilfredsstillende, at det ikke er den institution, der er 100 pct. skattefinansieret, der går forrest?
Jakob/Rydfladen
BESVARET
Kære Jakob
Ift. din henvendelse i sidste uge sender jeg på vegne af ministeren følgende citat:
"Jeg synes helt klart, at DR som public service-medie skal gå forrest, når det kommer til klimahandling. Det er også mit klare indtryk, at DR arbejder aktivt med klimadagsordenen, og
at der kommer yderligere fokus på det i den kommende tid."
Til Dan Jørgensen og Lars Aagaard
Tidligere og nuværende klimaminister
Kære Dan og Lars,
Mandag udgav FN en ny rapport, der viser, at verden er på vej mod en global temperaturstigning på 2,9 grader i år 2100.
Det er jo skidt nyt, så hvad gør vi i Danmark for at forhindre det?
Er I klar til at lukke endegyldigt for udvinding af ny gas og olie i Nordsøen?
Er I trygge ved, at biobrændsel udgør en vigtig del af at nå vores klimamål, når vi ved, at de reelle CO2-reduktioner fra denne metode er behæftet med meget stor usikkerhed?
Hvornår kommer den længe ventede og lovede CO2-afgift på landbruget?
Vi offentliggør spørgsmålene her på vores profil og vil gøre det samme med jeres svar.
AFVENTER SVAR
Til Landbrug- og Fødevareministeriet
Ministerium
Hej!
Jeg er journalist på det klimajournalistiske initiativ, Rydfladen.
Jeg vil gerne høre: passer det, at I i ministeriet har en sprogmanual? En manual, hvor man kan læse, hvordan det foretrækkes, at man omtaler blandt andet forskellige fødevarer?
Hvis ja, kan I bekræfte, at man i ministeriet foretrækker ordet "gris" fremfor "svin", når man omtaler svin som fødevarer?
Hvis ja, kan I løfte sløret for, hvornår denne instruks blev en del af manualen?
Vi spørger som led i en blotlægning af begrebernes historik med formålet at få konkretiseret forskellige organisationers eventuelle påvirkning af ministerier.
AFVENTER SVAR
Til Jens Olaf Pepke Pedersen
Rumforsker og klimaskeptiker?
Kære Jens Olaf,
Jeg hedder Jakob Sloma Damsholt, og er en del af initiativet, #rydfladenforklimaet.
Vi har jo været indirekte i kontakt med hinanden efter din medvirken hos 24syv, men vi har vist til gode, at møde hinanden eller tale sammen. Det er vigtigt for mig at sige, at vores hensigt med klagen til 24syv ikke var eller er at diktere hvilke eksperter medier benytter sig af, men at pege på det ansvar medier har for at etablere den rette kontekst om de ekspertudtalelser de bringer. Når man hævder at præsentere lytterne eller læserne for sandheden, er det vigtigt at få det hele med. Nu har jeg dog endnu et spørgsmål, og det drejer sig om dit udgangspunkt og forhold til IPPC.
Jeg bidt mærke i, at du både hos 24syv og i Avistid understreger, at det du siger er i tråd med hvad IPCC skriver og at du gerne vil have folk til at læse deres rapporter og henholde sig til dem. Jeg kan se, at du samtidig er medlem af Klimarealisterne, hvor du sidder i deres advisory board og står på listen over deres redaktører og skribenter. Punkt 2 i Klimarealisternes manifest lyder sådan her:
"Der er stor usikkerhed om, hvor store klimaændringerne er og bliver og FN’s klimapanel, IPCC tenderer til at overvurdere menneskenes indflydelse og klimaændringernes omfang"
Mit spørgsmål er derfor, hvordan du på den ene side kan understrege, at du udtaler dig i overensstemmelse med IPCC’s udlægning (og opfordre andre til det samme) og på den anden side vedkende dig et manifest, hvoraf det fremgår at IPCC overvurderer både menneskenes indflydelse og klimaforandringernes omfang?
Mvh
Jakob Sloma Damsholt
AFVENTER SVAR
Til Lea Wermelin og Magnus Heunicke
Klimaordfører (S) og miljøminister
Jeg skriver til jer fra det journalistiske initiativ, Rydfladenforklimaet.
Jeg vil i kølvandet på notatet om miljøministerens støtte til brug af ukrudtsmidlet Roundup blot høre: er det rigtigt forstået at Socialdemokratiet med dig, Lea, i spidsen, i 2019 luftede kampen for et forbud og i det mindste en indskrænkning og restriktioner på sprøjtemidler i det hele taget?
I så fald: hvordan kan det så være at man ikke blot ikke er gået videre med planerne, men nu går ind for en udvidelse af tilladelsen på ikke fem år som sidst, men hele ti år? Ny viden? I så fald: hvilken?
Jeg er med på, at midlet ikke direkte kan påvises at påvirke vores sundhed i det tilladte mængder. Men i perioder visse steder i landet har brugen oversteget de anbefalede mængder. Følges fortsat brug derfor af restriktioner eller indskrænkninger eller hvordan vil man håndtere dette?
Og hvordan forholder man sig til truslen fra sprøjtemidler i kombination?
Klog af de nylige erfaringer omkring pfas har jeg yderligere opfølgende spørgsmål: selvom undersøgelser ikke direkte kan påvise en korrelation (dog statistisk sammenfald) bør man så ikke kræve helt klar evidens for at glyphosat IKKE er sygdomsfremkaldende? Dvs. Vende bevisbyrden om? I særdeleshed med blik for at der er tale om en ti årig og ikke en fem årig periode?
Udenfor tvivl står det dog at glyphosat påvirker biodiversiteten både inddirekte men muligvis også direkte. Hvordan forholder man sig til det?
Der står i notatet, at hvis glyphosat bliver forbudt at anvende som aktivstof, har det ”store økonomiske konsekvenser for dansk landbrug”.
Mit sidste spørgsmål er derfor direkte til Magnus Heunicke: oplever ministeren, at han i dette tilfælde mest er minister for miljøet eller landbruget?
Ps. Vi offentliggør denne skrivelse på vores profil, ligesom vi offentliggør jeres svar (eller mangel på samme).
/Vh. Iben
BESVARET
Kære Iben og Rydfladenforklimaet
Tak for spørgsmålet. Allerførst: vi skal have miljø- og sundhedsbelastningen fra sprøjtemidler ned.
I 2022 blev et bredt flertal af Folketinget enige om en Sprøjtemiddelstrategi, som betyder 27% mindre sprøjtning i landbruget. Målet med strategien er, at der anvendes så få sprøjtemidler som muligt, og at de sprøjtemidler, der anvendes, skal være de mindst belastende.
Et forbud mod glyphosat vil trække i den anden retning og betyde en samlet anvendelse af sprøjtemidler med større belastning.
Glyphosat bruges blandt andet til pløjefri dyrkning, som har en række fordele for klima, miljø og biodiversitet. Et forbud vil derfor have uønskede effekter på mijøet og klimaet, da pløjefri dyrkning efter en vurdering fra Aarhus Universitet vil blive umuligt at opretholde som dyrkningsmetode u konventionelt landbrug.
Næste fredag skal danmark stemme om EU-kommissionens forslag om at forlænge godkendelsen af bruges af glyphosat. Det sker på baggrund af en genvurdering af stoffet. Genvurderingen er foretaget af eksperter fra EU-landene og EFSA (European Food Safety Authority), og det er den mest omfattende vurdering af et aktivstof, der nogensinde er foretaget.
Der ligger en klar, sundhedsfaglig og miljøfaglig vurdering fra miljøstyrelsen, som følger EU’s eksperter. Miljøstyrelsen vurderer, at der er vist sikker anvendelse for så vidt angår menneskers sundhed, miljøet og grundvand.
Samtidig så er de sprøjtemidler, der kan bruges som alternativer til glyphosat , mere belastende for både miljø og menneskers sundhed. Det er vigtigt, at vi ikke forbyder et sprøjtemiddel, hvis konsekvensern er, at brugen af andre, mere belastende sprøjtemidler stiger. Derfor stemmer danmark ja til at forny godkendelsen af bruges af glyphosat.
Men selvom vi stemmer for at forlænge godkendelsen, så skal vi stadig begrænse brugen af glyphosat, så vores natur og miljø bliver påvirket mindst muligt.
Derfor er det afgørende at der bliver indført bufferzoner, så hvis man fremover vi bruge glyphosat, skal de ske i en sikker afstand til vores naturområder og vandløb. Derudover træder et nyt forbud i kraft herhjemme ved årsskiftet. Her bliver det forbudt at bruge sprøjtemidler med glyphosat på blandt andet stier, veje, grus, fortove, indkørsler, parkeringsarealer og terasser, fordi der her er en særlig risiko for, at sprøjtemidler kan ende i vandmiljøet eller grundvandet. Regeringen arbejder på at indføre det danske forbud i hele EU.
Og vi forbyder samtidig sprøjtning med glyphosat til høsthjælp i foderafgrøder. Vi skal passe på vores fælles miljø og natur. Derfor er det helt centralt, at når vi stemmer ja til at forlænge bruges af glyphosat, så skal vi tage mest muligt hensyn til vores naturområder og biodiversitet.
/ MVH Magnus og Lea
Til Cecilie Thorsmark
Adm. direktør, Copenhagen Fashionweek
Hvor ofte mener I, at det er forsvarligt at købe nyt tøj?
Hvor mange flyver I ind internationalt?
Hvem omfattes af jeres krav? Er det kun showbrands? Hvad med alle de brands, der står ude på modemessen? Det er jo der, der især sælges til butikker i ind- og udland?
/Rydfladen
BESVARET
Det er vigtigt at slå fast, at det er de færreste af os i det globale nord, som har behov for nyt tøj. Det tøj, vi har i skabet, vil altid være det mest bæredygtige. Men hvis eller når vi ønsker at købe nyt tøj, er min holdning, at det er forsvarligt, hvis vi har gjort os overvejelser om, hvorfor vi ønsker det og hvor længe, vi kommer til at bruge det. Impulskøb, der ender med kun at blive brugt få gange, er ikke ansvarlig forbrugeradfærd.
Til denne modeuge har vi en delegation på 62 gæster i alt, hvoraf 57 er fløjet ind fra udlandet (fem er som nævnt med toget fra norge og sverige). De sidste tre år har vi arbejdet med virksomheden Climaider, som har kortlagt vores samlede CO2 udledning herunder flyrejserne som er den største synder i vores klimaregnskab. Med det indblik har vi reduceret vores udledning på de fleste områder, og når det ikke har været muligt at reducere mere, har vi kompenseret (offsettet) gennem Climaider. Fra i år og frem har vi en ny samarbejdsbejdspartner på området, Plan A, som også muliggør insetting af vores CO2 udledning fremfor kun offsetting.
Ja, det er kun Copenhagen Fashion Week’s showbrands. Men vi har også et partnerskab med CIFF, som kommer til at implementere kravene inden længe, så de bliver gældende for udstillerne på messen. Derudover har vi også et partnerskab med de norske og islandske modeorganisationer (Norwegian Fashion Hub og Icelandic Fashion Council). De er ligeledes i gang med at implementere kravene. faktisk har Norwegian Fashion Hub’s branchebegivenhed Oslo Runway, som finder sted i næste uge, netop kørt første pilottest forud for denne udgave af Oslo Runway. Kravene træder i kraft deroppe til næste år.
/ Cecilie
Til Martin Hein
Pressechef i Transportministeriet
Jeg skriver til dig på vegne af foreningen, #rydfladenforklimaet, da vi har nogle spørgsmål til transportminister, Thomas Danielsen, i anledning af nyheden om, at togpriserne stiger fra næste år. Vi vil gerne vide, om trafikstyrelsen eller ministeriet har regnet på den øgede CO2-forurening, vi risikerer, når de højere priser får folk til at tage bilen i stedet for toget? Hvis I har regnet på det, vil vi gerne høre, hvad jeres forventninger til den øgede forurening er? Hvis I ikke har regnet på det, vil vi gerne spørge, hvorfor I ikke interesserer jer for den effekt? I er velkomne til at svare skriftligt, men vi vil selvfølgelig gerne tale med ministeren, hvis han har tid. Svarene vil blive udgivet via vores profil på Instagram.
Vh Jakob /Rydfladen
BESVARET
Hej med jer – det er trafikselskaberne selv, der fastsætter prisen inden for det loft, som Trafikstyrelsen laver. Jeg ved ikke om de har reget på, om der kommer flere eller færre passagerer, men hør gerne dem selv. /Martin Hein
Hej igen. Tak for svaret. Trafikstyrelsen hører jo under jer, og jeg hørte også ministeren udtale sig om emnet i radioavisen, så vi antager, at priserne er et område, der interesserer ministeren og som han er orienteret om. Men vi forstår dit svar sådan, at den øgede CO”-forurening ikke er noget ministeren har interesseret sig for i forbindelse med prisstigningerne. / Mvh Jakob
Det kan du ikke konkludere. / Martin Hein
Ok. Betyder det så, at ministeren interesserer sig for om de øgede priser fører til mere CO2-forurening? Og hvorfor ved I i så fald ikke om det er lavet beregninger på det? / Mvh Jakob
Til Simon Andersen
Chefredaktør på 24syv
Vi klager hermed over brud på god presseskik i interview med Jens Olaf Pepke Pedersen i programmet 'Blåt bælte', der er bragt den 31. juli 2023. Vi klager konkret over første punkt i Pressenævnets vejledning, der lyder: "Det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte." Dette punkt mener vi ikke er overholdt.
BESVARET
Til Jens Juul Nielsen
Informationsdirektør i Coop
Hej Jens. Jeg hedder Iben Maria Zeuthen og er initiativtager til foreningen 'Rydfladenforklimaet'. Vores mission er at inspirere danske medier til at forbedre og skærpe deres klimadækning.
Det gør vi ved både at beskrive eksisterende problemer og muligheder, men også ved selv at lave journalistik, som vi savner.
Jeg har i dag skrevet om Super Brugsens hjemmesides kostråd nummer 4, der foreslår at man køber frugt og grønt fra Danmark, altså lokalt, men sammenholdt det med al den frugt og grønt man kan købe hos jer, som er importeret. Jeg vil således give jer mulighed for genmle og sender her spørgsmål til et interview, som jeg gerne vil offentligøre på @rydfladenforklimaet.
Hvis Coop ønsker man køber lokalt - hvorfor sælger Coop så mange varer, der skal importeres?
Er det så ikke en gratis omgang at opfordre til forbrugernes klimabevidsthed uden at selv tage nogle dyre valg?
Og hvorfor er det os som forbrugere der skal tage byrden v reel klimahandling fremfor jer?
I, og jeres branchefæller, har lært os at vi kan få al slags frugt og grønt alle dage året rundt. Har I nogle tanker om hvorvidt det nu også kunne være jeres ansvar at lære os det modsatte?
Vh Iben/Rydfladen
BESVARET
Jeg tror ikke, at det er realistisk, at vi som en aktør sopper med at give kunderne en mulighed for at købe bestemte varer. Så er erfaringen, at de så går til konkurrenterne i stedet og køber varer der
/Jens Juul Nielsen
Tusind tak for svar, Jens. Jeg bringer dem senere i dag på vores profil. Jeg har to opfølgende spørgsmål: vi har fået nys om en Erik der driver lystgården på Fyn og ikke kan afsætte sine økologiske danske æbler. Hvorfor laver I ikke et samarbejde med ham?
/Rydfladen
Vi har svampe fra Polen + Danmark - stort salg af de polske, fin kvalitet og et prisleje klart under det danske til de kunder, der vil det/er nødt til det. Og vi kan ikke få danske nok.
/Jens Juul Nielsen
Til Jakob Ellemann
Tidligere økonomiminister
I skriver selv i regeringsgrundlaget, at klimakrisen er vor generations største udfordring. Hvordan hjælper det her tiltag med at løse den udfordring?
Du siger, at kørsel i bil skal understøttes fordi busser og tog ikke er en mulighed for alle. Hvorfor sa ikke i stedet bruge mulighederne for at benytte bus og tog? Svarer din løsning ikke til at købe flere æbler for at løse et problem med manglende bananer?
Har du set graferne, der illusterer, hvor hurtigt vi skal reducere CO2-udledningen, hvis vi skal holde os under globale temperaturstigninger på 1.5 grader?
AFVENTER SVAR